Randers Kommune vil fortsætte forsøget med gratis natbusser i år efter et vellykket pilotforløb sidste år.
For passagertallet steg med over 100 procent i festugen og markant i juleperioden, oplyser Miljø- og Teknikudvalget, som netop har sagt ja til at fortsætte ordningen.
De gratis natbusser videreføres i samarbejde med Midttrafik og skal igen køre i festugen samt udvalgte weekender ved jul og nytårstid.
Nu skal nye undersøgelser afdække, hvorfor passagererne vælger bussen – og hvordan de kan fastholdes fremover.
Undersøgelsen skal gennemføres inden en endelig evaluering i 2027.