Randers Regnskov har fået et særligt lille familiemedlem: Nemlig en unge af den sjældne blå dykkerantilope.
Der findes kun omkring 11 individer af dyret i alle europæiske zoologiske haver, og kun ét par yngler – nemlig parret i Randers Regnskov.
Den lille unge kom til verden den 8. oktober, og regnskoven har valgt at give unge og forældrene fred og ro den første tid.
Men nu præsenteres ungen altså.
Den blå dykkerantilope er en af verdens mindste arter og vejer som voksen kun få kilo. Til gengæld er glæden i Randers Regnskov kæmpestor.