Antallet af ufaglærte i den kommunale ældrepleje stiger.
I Region Midtjylland er andelen af ufaglærte på SOSU-området ifølge fagforbundet FOA helt oppe på 26,3 pct.
Det er dermed over landsgennemsnittet på 22,3 pct.
Også i Randers er tallet over gennemsnittet med godt 24 procent.
”Det er en bekymrende udvikling. Vi frygter, at det går ud over kvaliteten af den omsorg og hjælp, vi kan tilbyde vores ældre, siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
Andelen af ufaglærte er højest i Aarhus med 33,8 pct., mens den kommune, der har den laveste andel af ufaglærte på SOSU-området er Brøndby med 8,9 pct.