I går aftes tog Randers FC forårets første sejr i Superligaen.
På hjemmebane bankede Randers rivalerne fra Brøndby med 4-2 og sikrede sig samtidig billetten til mesterskabsspillet.
Før sidste grundspilsrunde kan Randers ikke vippes ud af top-6.
På en elendig bane i det kronjyske startede opgøret livligt og med gode chancer til begge mandskaber.
Halvlegen endte målløs.
Men det ændrede sig markant i anden halvleg, hvor kronjyderne for alvor fik momentum:
For her lykkedes det Randers FC nærmest at skillle Brøndby ad – og nappede alle tre point.