Vejdirektoratet går nu i gang med at etablere støjskærm ved Vorup

Der godt nyt til de randrusianere, der bor langs Nordjyske Motorvej ved Vorup i Randers Kommune.

For Vejdirektoratet går nu i gang med at etablere en støjskærm, der skal reducere støjgener for naboerne til den trafikerede motorvej.

Støjskærmen bliver ca. 1300 meter lang og 7 meter høj.

Ifølge Vejdirektoratets beregninger har 320 boliger i området et støjniveau over 58 dB, der er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boligområder.

Efter etablering af støjskærmen vil 195 boliger have en støjbelastning, som ligger under 58 dB.