GLS åbner i dag et nyt stort distributionscenter i Sønder Borup syd for Randers.
Det 3.700 kvadratmeter store center skal øge kapaciteten i hele Midt- og Nordjylland med 45 procent og GLS venter at centret i Randers vil skabe op mod 300 arbejdspladser, når det er fuldt udbygget.
Placeringen i Sønder Borup betyder kortere køreafstande og mindre motorvejskørsel, så flere pakker kan leveres med elbiler.
Centret har allerede 30 ladestandere, to lynladere og et stort solcelleanlæg, der skal leverer hovedparten af strømmen i dagtimerne.