Ny handleplan på familieområdet

Randers Kommune er i gang med at styrke kvaliteten i arbejdet med sagsbehandling og økonomi på familieområdet.

I år blev børnehandicapområdet flyttet under Børn og Skole, og forvaltningen har brugt halvåret på at sikre et samlet fagligt og økonomisk overblik.

Nu er en samlet handleplan på plads.

Den indeholder blandt andet investeringer i døgntilbud, gennemgang af dagtilbud samt ansættelse af konsulenter og flere ambulante medarbejdere.

Målet er at styrke servicen, styrke budgettet og skabe mere sammenhæng for familier.

Børne- og familieudvalget er netop blevet orienteret om udviklingen.