I Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs er indkomsterne steget de seneste ti år – men alle fire kommuner ligger fortsat under landsgennemsnittet.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den største fremgang ses i Randers og Favrskov, hvor den typiske indkomst er vokset med næsten syv procent siden 2014.
I Norddjurs og Syddjurs ligger væksten i lønnen omkring fire procent.
Ifølge AE viser tallene, at indkomstudviklingen i stigende grad er koncentreret omkring de største byer – mens flere østjyske kommuner sakker bagud i forhold til resten af landet.