En spiller i en oldboyskamp i Randers er blevet idømt seks måneders karantæne fra al fodbold efter at have spyttet på en 18-årig dommer.
Det skete i slutningen af april under en kamp mellem Spentrup IF og B65, skriver TV2 Østjylland.
Her udviste den 18-årige dommer en oldboys-spiller fra B65, som efterfølgende kvitterede ved at spytte på den unge dommer.
Disciplinærudvalget i DBU Jylland kalder adfærden uacceptabel.
Fodboldklubben B65 har nu trukket sit oldboyshold helt ud af turneringen.