Antallet af akutte magtanvendelser på Randers Kommunes sociale tilbud er faldet igen i år.
Det viser en orientering, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget får på sit møde i morgen.
Sidste år blev der registreret otte akutte magtanvendelser. Fire af dem vurderes til at være gennemført ulovligt, viser orienteringen til udvalget.
Samtidig har kommunen forhåndsgodkendt 25 indgreb – og kommunen arbejder fortsat med kurser og vejledning i at forebygge magtanvendelser.
Magtanvendelse kan i særlige tilfælde være lovlig : Fx over for borgere med alvorlige psykiske funktionsnedsættelser.