Et flertal i Randers Kommunes børn- og skoleudvalg har vedtaget en justering af strukturen for dagtilbuds- og skoleråd med tre årlige møder samt udpegning af en politisk næstformand for dagtilbudsrådet.
Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen blev udpeget til posten.
Socialdemokratiet stemte dog imod forslaget, da partiet ønsker at fastholde fire årlige møder.
Ifølge mindretallet er hyppig dialog med forældre, bestyrelser og faglige organisationer afgørende for kvaliteten i skoler og dagtilbud samt for at sikre bedre beslutninger tæt på hverdagen.
Socialdemokratiet har nu begæret sagen i byrådet.