Kommunen klar til ny samarbejdsaftale med Business Randers

Randers Kommune er klar til at indgå en ny samarbejdsaftale med Business Randers om lokal erhvervsservice.

Aftalen gælder til udgangen af 2029 og betyder, at Business Randers fortsat skal stå for den basale erhvervsvejledning i kommunen.

Aftalen skal understøtte kommunens erhvervsstrategi og omfatter blandt andet individuel vejledning, events, workshops og temaforløb for både iværksættere og etablerede virksomheder.

Kommunen afsætter cirka 3,8 millioner kroner årligt til samarbejdet, der skal godkendes på denne uges møde i Erhvervs- og planudvalget.