Ildelugtende vand i Over Hornbæk

Hvis beboere i komponistkvarteret i Over Hornbæk ved Randers synes, at deres drikkevand lugter dårligt, så har de ret.

Verdo Vand har nemlig registreret ildelugtende vand i vandforsyningen i området

Forsyningsselskabet understreger dog, at der ikke er grund til bekymring for sundheden. Dog anbefales det, at man ikke drikker vandet eller benytter det til at skylle grøntsager med eller til madlavning i øvrigt, før problemet er løst.

De analyser, der er foretaget i dag, har ikke kunnet påvise en konkret årsag. Verdo arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.