Den markante ejendom på Nørrebrogade i Randers, kaldet Savbladet, er sat til salg.
Ejendommen er nyrenoveret og rummer 24 boliger, seks erhvervslejemål samt flere garager og har haft samme ejer i 20 år, skriver Randers Amtsavis.
Savbladets karakteristisk takkede facade er kendt af mange randrusianere.
Ejendommen sælges som investeringsejendom for knap 25 millioner kroner, oplyser erhvervsmægler Property Advice.
Savbladet er fra 1939 og er tegnet af Randers-arkitekt Peder Rudum, kendt for flere markante ejendomme i byen.