Randers-virksomheder vil ansætte 1.600 nye medarbejdere i 2026

En arbejdskraftprognose for 2026 viser, at virksomheder i Randers Kommune forventer at ansætte cirka 1.600 nye medarbejdere inden for de næste 12 måneder.

Prognosen bygger på interview med 561 virksomheder og peger på, at faglært arbejdskraft fortsat er mest efterspurgt, efterfulgt af medarbejdere med korte og mellemlange videregående uddannelser.

Mindst efterspurgt er arbejdskraft med lange videregående uddannelser.

Virksomhederne udviser fortsat stor interesse for et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked, men usikkerhed om økonomi og ordretilgang dæmper lysten til at tage lærlinge og elever.

Arbejdskraftprognosen skal bruges til at målrette rekruttering, opkvalificering og samarbejde med virksomheder.