Ikke-vestlige indvandrere på førtidspension : Randers over gennemsnit

En ny CEPOS-analyse har opgjort antallet af ikke-vestlige indvandrere i Randers Kommune, der er på førtidspension.

22,6 pct. af ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år i Randers er på førtidspension, hvilket er over landsgennemsnittet på 19 procent.

I både Syddjurs, Favrskov, Norddjurs og Mariagerfjord er man under landsgennemsnittet, mens Aarhus er helt oppe på 30,5 pct.

CEPOS peger på, at tallene både afspejler integrationsudfordringer og forskelle i kommunal praksis for tilkendelse af førtidspension.

Tænketanken advarer om, at nogle personer muligvis er blevet parkeret på førtidspension frem for at få tilknytning til arbejdsmarkedet.