Randers’ manglende vækst er ikke tilfældig. Den er et direkte resultat af de politiske prioriteringer, der er truffet gennem flere år. Når kommunen binder sin økonomi og sit politiske fokus i store prestigeprojekter uden dokumenteret effekt, forsvinder handlefriheden – og dermed muligheden for vækst.
Flodbyen og Klimabroen er skoleeksempler på denne udvikling. Begge projekter binder betydelige anlægsmidler, lånerammer og administrativ kapacitet. Midler, som i stedet kunne have været brugt på bosætning, erhvervsudvikling og hurtigere realisering af konkrete projekter, der faktisk efterspørges.
Konsekvensen er tydelig:
- For få parcelhusgrunde i attraktive bydele
- Langsom sagsbehandling af lokalplaner og byggetilladelser
- Manglende investeringer i erhvervsområder
- Færre nye arbejdspladser
Når væksten udebliver, falder kommunens attraktivitet. Investorer tøver. Virksomheder vælger andre kommuner. Børnefamilier flytter derhen, hvor mulighederne allerede er.
Det er her sammenhængen bliver klar:
Manglende vækst svækker økonomien – og en svækket økonomi låses yderligere fast i projekter, der ikke skaber vækst. En negativ spiral, som Randers befinder sig i lige nu.
Flodbyen og Klimabroen bliver fremstillet som fremtidssikring. I praksis virker de som økonomiske bindinger, der forhindrer Randers i at reagere hurtigt og målrettet på de udfordringer, kommunen står overfor i dag.
Hvis vi vil have flere borgere, flere arbejdspladser og mere velfærd, kræver det, at vi tør prioritere anderledes.
Vækst skabes ikke af beton og visioner alene – men af handling, tempo og investeringer dér, hvor effekten er dokumenteret.
Randers mangler ikke flere store projekter.
Randers mangler frihed til at vælge det, der virker.
Af Erik Bo Andersen
Østbroen