I dag åbner filmfestivalen RANDERS:DOX

I dag åbner dokumentarfilmfestivalen RANDERS:DOX med visninger de kommende dage i henholdsvis Underværket, Kulturhuset i Randers samt Kulturhuset Langå.

Festivalen er del af DOX:DANMARK, og kommer ud til biografer og kulturhuse landet over. Randers har været en del af festivalen siden 2019.

Flere af årets dokumentarfilm bliver en del af undervisningen for ungdomsuddannelserne ved særlige visninger i Nordisk Film Biografer på Thors Bakke.

Bag RANDERS:DOX står Randers Bibliotek, Underværket og Randers Event i samarbejde med CPH:DOX – en af verdens mest betydningsfulde dokumentarfilmfestivaler.

I Randers varer festivalen til den 19. marts.