575 elever fra 5. og 6. klasse i Randers Kommune deltager i dag og i morgen i Naturfagsmaraton.
Konkurrencen foregår på Paderup Gymnasium og i Randers Statsskoles hal.
Eleverne skal præsentere løsninger på opgaver, de har arbejdet med på forhånd, blandt andet modeller af myrer, genbrugslamper og udsigtstårne.
Formålet er at styrke interessen for naturfag, teknologi og problemløsning.
Opgaverne tager udgangspunkt i virkelige udfordringer og er blandt andet udviklet i samarbejde med virksomhederne COWI og Danfoss.
På landsplan deltager omkring 23.000 elever i konkurrencen.