Grønt lys til udvidelse af Randers Regnskov

Randers Regnskov er kommet tættere på en markant udvidelse.

Byrådet har i denne uge bakket op om et skitseprojekt for udvidelsen.

Planerne omfatter blandt andet tre nye kupler, ny hovedindgang og flere grønne byrum omkring regnskoven.

Samtidig skal der findes løsninger på trafik og parkering, fordi over 200 eksisterende p-pladser bliver berørt af projektet.

I behandlingen af sagen er det blevet understreget, at der skal sikres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser i området.

Her peges der på et parkeringshus omkring hvidemøllebroen som løsning.