GF advarer om et stigende antal sommer-inbrud

Antallet af sommerhusindbrud stiger i Østjylland. Forsikringsselskabet GF oplever en landsdækkende stigning på 22 procent siden sidste år.

Både i Randers, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs er der mange sommerhuse med dyre møbler og inventar, som frister tyvene.

– Det er vigtigt at se på sit sommerhus med tyvenes øjne og skjule værdigenstande, lyder det samstemmende fra GF Randers og GF Aarhus.

Mange sommerhuse udlejes via nettet, hvor annoncer også kan afsløre adgangspunkter og værdifulde genstande, så eksperterne opfordrer til at være ekstra forsigtige med billederne.

Region Midtjylland rummer næsten 46.000 ubeboede fritidshuse, især i naturskønne områder tæt ved vandet.