Bilist fik beslaglagt bilen – kørte uden kørekort

En 26-årig kvinde mistede onsdag aften sin bil, efter hun var blevet standset af en patrulje på Udbyhøjvej ved Randers NØ.

Hun havde nemlig i forvejen mistet sit kørekort, og da patruljen foretog et rutinetjek af kvinden, kunne de se, at hun også var blevet standset to gange i bil i sidste måned.

Da det derfor var tredje gang, at hun blev taget i at køre uden førerret, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Derudover fik hun endnu en sigtelse for kørsel uden førerret.