Befolkningsprognose går den rigtige vej: Op

Randers Kommune kan se frem til flere indbyggere i de kommende år.

En ny befolkningsprognose, som byrådet netop har godkendt, forventer, at folketallet stiger til næsten 104.000 borgere i 2039.

Allerede i år ventes kommunen at vokse med 361 indbyggere til godt 100.900.

Befolkningstilvæksten bliver især drevet af tilflytning fra andre kommuner – og fra udlandet.

Men samtidig forventes antallet af døde at være højere end antallet af nyfødte.

Befolkningsprognosen skal blandt andet bruges til at planlægge fremtidens boliger, skoler og ældreområdet.