En 25-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt fem års fængsel, efter at han i går tilstod at være bagmand i et netværk, der stod for handel med over 90.000 opioidtabletter.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet blev pillerne leveret på øde adresser i Østjylland – blandt andet kirker.
Specialanklager Jacob Gents kalder sagen et vigtigt skridt i indsatsen mod det illegale opioidmarked, som politiet ser som en voksende samfundsmæssig bekymring.