Skal Randers Kommune sammen med tre andre kommuner bakke op om en industripark i Foulum ved Viborg.
Det skal erhvervs- og planudvalget tage stilling til i morgen.
Regeringen vil 1. juli 2025 udpege arealer til fem større industriparker, hvor produktionsvirksomheder hurtigt kan etablere eller udvide ny produktion.
Randers Kommune har i den forbindelse afsøgt en mulighed for i fællesskab med Aarhus, Favrskov og Viborg kommuner at bakke op om en placering af en af parkerne ved Aarhus Universitets campus i Foulum ved Viborg.
Randers og de tre kommuner vurderes at have en række styrkepositioner i form af virksomheder og infrastruktur, der vil kunne understøtte udviklingen og drage nytte af industriparkens placering ved Foulum.