Knap 90 forskellige projekter og initiativer i Midtjylland har fået støtte fra Norlys Vækstpulje i årets første uddelingsrunde, hvor der er givet støtte for cirka 5 millioner kroner.
Blandt andet til Randers Teater.
Teatret største gruppe af besøgende er +65-årige og derfor vil teatret investere i et lydsystem, som gør det muligt at transmittere lyd til et ubegrænset antal enheder, herunder høreapparater. På den måde kan lydoplevelsen tilpasses de forskellige publikummers behov.
Norlys Vækstpulje har valgt at støtte initiativet med 100.000 kroner.
Næste gang, der er frist for at søge støtte fra vækstpuljen i 2025, er 23. maj.