Borgerne skal være med til at forme Fremtidens Randers

I slutningen af maj måned bliver byrådet i Randers præsenteret for indholdet i en Hvidbog, der beskriver Randers Kommunes styrker og udfordringer.

Hvidbogen bliver delt op i en række temaer som for eksempel lokalt arbejdsmarked, boligmasse, kultur- og foreningsliv med mere.

På byrådsmødet mandag blev det vedtaget, at et centralt element i processen bliver at inddrage borgere, virksomheder, foreninger og interessenter i drøftelserne om Fremtidens Randers.

Dette vil for eksempel kunne ske gennem en række dialogmøder, workshops og digitale platforme i løbet af juni og august.

Indsatsen med borgerinddragelsen omkring Fremtidens Randers blev vedtaget med stemmerne 23 for og 9 imod.