Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har godkendt dagsordenen for årets temamøde for kommunens forsamlingshuse.
Udvalget har fastsat, at årets temamøde afholdes den 9. april i Tånum Forsamlingshus.
Temamødet er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor lokale forsamlingshuse får rådgivning om relevante udfordringer i husenes daglige drift.
Årets tema bliver “Drift og Økonomi” og sætter blandt andet fokus på momsregler og energiløsninger.
Det er områder, som forsamlingshusene selv tidligere har efterspurgt vejledning på.