Østjyllands Politi skruede i fjor op for fartkontrollerne med fotovogne ude 35 gange i døgnet – en rekord for landsdelen, skriver TV2 Østjylland.
Det resulterede i en markant stigning i både fartbøder og klip i kørekort:
Fra 2022 til 2024 steg antallet af fartbøder – fra Horsens i syd til Randers nord og fra Silkeborg i vest til Grenå i øst – med 42 procent, mens klip steg med 61 procent.
Ifølge politiinspektør Brian Voss Olsen fortsætter indsatsen uændret, da målet er at reducere antallet af trafikdræbte.
Østjyllands Politi råder over 11 fotovogne til automatisk fartkontrol.