Natten til søndag blev en politipatrulje opmærksom på en bil, der kørte usikkert i Randers midtby. Patruljen standsede bilen, og straks efter at bilen holdt ind til siden, kunne patruljen se, at føreren af bilen kravlede om på bagsædet.
Føreren, en 21-årig mand der nu sad på bagsædet, var ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret.
Da patruljen gik en tur rundt om bilen, så de i et hul i en skærmkasse en stor isoleringskniv. Derfor blev den 21-årige ligeledes sigtet for overtrædelse af knivloven ved at besidde en kniv på et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesfærdigt formål.