Voldsomt overfald på Mols ender i Retten i Randers i dag

I dag fremstiller Østjyllands Politi en 52-årig kvinde ved Retten i Randers. Hun er sigtet for flere tilfælde af grov vold begået mod naboerne.
Det var i går ved 13-tiden nær Knebel på Mols, at kvinden gik amok.

I første omgang havde hun overfaldet nabokvinden på dennes bopæl. Inden politiet nåede frem, overfaldt gerningskvinden igen sin nabo. Men nu med en stavlygte, som blev brugt som slagvåben både mod den kvindelige og den mandlige nabo.

Kvinden bed også en del af mandens øre af.

Naboerne fik dog fastholdt kvinden, indtil politiet ankom og anholdt den voldelige kvinde.