Søvnmønster hos Tante Olga

Lørdag den 27. december klokken 21.00 sørger bandet Søvnmønster for soundtracket til aftenens bytur, når de indtager Tante Olgas scene med en smeltedigel af ungdomslyrik og dansabel pop.

Det musikalske udtryk er præget af store pop-akkordlandskaber med fængende guitartemaer, bølgende synthesizers og elektriske hooks, der sender tankerne tilbage til Alphabeats tidlige landeplager, tilsat en moderne kant fra Zar Paulo eller Kind mod Kind.

Bandet er vinder af titlen “Årets Nordjyske Liveartist” ved Skråen Band Battle 2024, og publikum inviteres til at synge, hoppe og danse conga-line, når bandet leverer publikumsinvolverende hits.