Bilister på Nordjyske Motorvej ved Randers S skal fra den 10. august til den 16. september væbne sig med tålmodighed.
Vejdirektoratet skal reparere den 1.300 meter lange støjskærm ved Vorup, hvor enkelte monteringsskader og overflader skal udbedres.
I den nordgående retning bliver nødsporet inddraget, køresporene gjort smallere, og hastigheden sænkes til 80 kilometer i timen.
Der kan desuden blive enkelte spærringer af frakørsel 42 Randers S.
Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet kan medføre.