Alvorlig ulykke på Hadsundvej ved Randers

En cyklist og en lastbil har i dag været involveret i en trafikulykke ved Randers.

Ulykken er sket på Hadsundvej, nærmere betegnet ved Nordre Fælledvej.

Østjyllands Politi betegner ulykken som alvorlig.

Trafikken kan passere med forsigtighed, men reguleres af politiet, som opfordrer bilister til at følge anvisningerne og gerne vælge alternative ruter.

En bilinspektør skal undersøge uheldsstedet, og der ventes forlænget rejsetid til minimum klokken 13.30, lyder det.