Et usædvanligt fund fra vikingetiden dukkede i foråret op på en mark nord for Randers.
Her fandt en detektorfører en ekstremt sjælden Thorshammer-amulet udført i rent guld og sirligt udsmykket.
Arkæologerne betegner fundet som enestående – og nu kan den sjældne guldhammer ses på Museum Østjylland i Randers.
Her vil det usædvanlige smykke være udstillet i museets afdeling i Kulturhuset hele november.
På Facebook oplyser Museum Østjylland, at guldet og det detaljerede håndværk vidner om en ejer fra vikingetidens absolutte elite.