Randers Kommune er igen blandt landets ti bedste kommuner på ældreområdet.
I en ny analyse fra mediet NB-Ældre indtager Randers en sjetteplads blandt landets kommuner.
Analysen bygger på 18 forskellige parametre, blandt andet faglighed, medarbejderkontinuitet, tilfredshed med ældreplejen og genindlæggelser.
Randers er især gået frem på ventetiden til plejeboliger og genindlæggelser – både blandt hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere.
Formand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune, Nicolai Estrup, glæder sig over placeringen – men understreger, at kommunen fortsat skal udvikle sin ældrepleje.