Op til Royal Run i Randers får tunnelen på Niels Ebbesens Gade et farverigt løft af unge lokale kræfter.
Frem til på lørdag forvandler unge mellem 17 og 30 år nemlig tunnelen til et stort street art-værk i samarbejde med kunstneren Christoffer Bukh.
Projektet er sat i gang for at styrke unges kreative muligheder og skabe mere liv i byrummet.
Tunnelen ligger på 10 kilometer-ruten og vil blive passeret af løberne kort før mål.
Det nye kunstværk bliver officielt indviet på lørdag.