Frivillige indsamlede mere end 120 ton skrald under Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
Heraf blev 1339 kg samlet i Randers Kommune.
Det blev overgået af Favrskov med 1581 kilo, mens affaldsmængderne i henholdsvis Norddjurs og Syddjurs var 464 og 791 kilo.
Det skriver Naturfredningsforeningen i en pressemeddelelse og understreger, at der er tale om den registrerede mængde affald.
Man formoder nemlig, at det reelle tal er endnu højere.
I alt deltog omkring 200.000 børn og voksne i den landsdækkende indsamling fra mandag den 13. april og en uge frem.