Togtrafik fra Aarhus til Randers spærres i tre måneder

I 11 dage fra den 16. til 27. januar vil der ikke køre DSB-tog til og fra Aarhus, og trafikken nordpå, herunder mod Randers, er spærret i tre måneder fra på mandag og helt frem til uge 16.

Det vil sige mandag 13. april.

Årsagen til totalspærringen er en række arbejder, som kræver, at der ikke kører tog samtidig, oplyser Banedanmark i dag.

Passagerer fra Randers skal benytte togbusser, der indsættes på udvalgte strækninger blandt andet til og fra Skanderborg og Aarhus.

DSB og GoCollective opfordrer i den forbindelse til at følge Rejseplanen nøje.