Fem udenlandske mænd er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, sigtet for et indbrud i en landejendom i det sydøstlige Randers.
Politiet blev alarmeret i går eftermiddag og satte efter en polsk bil med fem personer.
Eftersættelsen endte ved noget motorvejsarbejde i det nordlige Aarhus, hvor mændene blev anholdt.
De er rumænske statsborgere i alderen 20-46 år og sigtes for at have stjålet ure og smykker for mange tusinde kroner.