To udvalg enige om nedsættelse af forældrebetaling

Økonomiudvalget i Randers Kommune er enige med Børn- og Skoleudvalget i, at forældrebetalingen i daginstitutionerne skal sættes ned allerede fra 1. marts.

Randers Kommune modtager godt 29 millioner kroner til at sætte forældrebetalingen ned senest den 1. januar næste år.
Men politikerne i de to udvalg indstiller nu til Byrådet, at det sker allerede fra næste måned.

Forældrebetalingsandelen nedsættes fra 25 procent til 21,3 procent.

Desuden styrkes normeringen på dagtilbudsområdet, hvilket betyder, at der skal ansættes mere pædagogisk personale.