To udenlandske kvinder skal udvises

To udenlandske kvinder fra henholdsvis Peru og Colombia er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

De er sigtet for at have arbejdet og opholdt sig ulovligt i landet, og Udlændingestyrelsen har vurderet, at de skal udvises.

Det oplyser Østjyllands Politi på X.

Kvinderne blev tilbageholdt i mandags, da politiet var på en bordelkontrol ved en adresse i Randers C.

På adressen traf betjentene i alt tre udenlandske kvinder, og lokalet bar tydeligt præg af, at de arbejdede som prostituerede.