Skovrider vil frifindes for vanrøgt

Et krav om op til seks måneders ubetinget fængsel for vanrøgt kommer bag på skovrider Peter Brostrøm og hans advokat.

Sådan lyder det tirsdag i Retten i Randers under de afsluttende bemærkninger på næstsidste dag i sagen om mulig vanrøgt af 76 kvæg i Mols Bjerge.

– Jeg er stadig i chok over påstanden om seks måneders ubetinget fængsel til en person, der har handlet i forbindelse med sit arbejde, siger advokat Peter Trudsø.

Skovrideren og en medtiltalt har nægtet sig skyldige, siden sagen begyndte 29. april.