Forretningsudvalget i Region Midtjylland har tiltrådt en indstilling fra Sundhedsråd Kronjylland om placeringen af sundheds- og omsorgspladser samt akutsygepleje fra januar 2027.
Rådet har anbefalet at pladserne fordeles på otte steder i Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Favrskov kommuner.
Hvert af de 8 steder – som endnu ikke er udpeget – skal have mellem syv og 20 pladser.
Akutsygeplejen skal også knyttes til sundheds- og omsorgspladserne, men organiseringen er endnu under udvikling.
Nu skal indstillingen godkendes i Regionsrådet, inden ansvaret på området, overtages af regionen fra årsskiftet.