Randers har oplevet den største vækst af gazellevirksomheder i ni år.
På Dagbladet Børsens netop offentliggjorte årlige gazelleliste, der viser listen over de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, er 47 af dem placeret i Randers Kommune.
Gazellerne i Randers tilhører, som de øvrige år, et bredt udsnit af brancher – IT, Byggeri, transport, rejsebranchen og handel, skriver Business Randers
Nogle af virksomhederne er desuden kåret til gazelle mere end én gang – A.E. Maskiner har således opnået sin 10. kåring som gazelle.
En anden bemærkelsesværdig præstation er, at entreprenørvirksomheden Team Svanholm har haft en vækst på 2176 % over de seneste 4 år – hvilket gør virksomheden til vækstspringer nummer 1 i Region Midtjylland.