En ny stiforbindelse mellem Vorup og Haslund i Randers er rykket et skridt nærmere.
Miljø- og teknikudvalget har besluttet at arbejde videre med at opkøbe jord omkring den gamle kvægtunnel under motorvej E45, så der kan etableres en trampesti.
På sigt er målet dog en fuld løsning, der kan give bedre adgang for cyklister og gående mellem de to områder.
Men først skal der findes frivillige aftaler med områdets lodsejere.
Randers Kommune vurderer, at projektet kan forbedre sammenhængen i lokalområdet og skabe en ny alternativ rute – både for skoleveje og fritidsbrug.