Hornbæk Skole i Randers trænger til mere plads for at imødekomme det stigende elevtal, man har set de seneste år, og som ifølge en analyse fra COWI forventes at fortsætte.
Sådan er beskeden til medlemmerne af Børn- og skoleudvalget i Randers kommune. Der foreslås at kigge på forskellige udvidelsesmuligheder til en anslået pris omkring 40 millioner kroner.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets næste møde, der afholdes på mandag.
I første omgang kigges der på at udvide med seks ekstra klasselokaler, men på den længere bane skal der mere til, lyder det fra forvaltningen.