Specialpatruljen beslaglagde stoffer i Randers

Et tip førte i aftes Østjyllands Politis specialpatrulje til en lejlighed i Randers C.

Tre personer blev visiteret, og boligen ransaget.

Politiet fandt mindre mængder kokain og ecstasy, og den 25-årige kvinde, der bor på adressen, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

En af hendes gæster blev også sigtet for mindre mængder hash og en joint.

Alle stoffer blev beslaglagt med henblik på konfiskation.