Populær udstilling forlænges julen over

Foto: Ole Akhøj

Randers Kunstmuseum forlænger den populære udstilling “Kærlighed til Kunst – H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling” til 4. januar 2026.

Siden åbningen 10. oktober har 500–700 gæster dagligt besøgt udstillingen, og interessen er fortsat stigende.

Museumsdirektør Lise Jeppesen udtrykker stor taknemmelighed for Dronningens generøse udlån og det unikke indblik i hendes kunstkærlighed.

Efter mange henvendelser om juleferieåbning glæder museet sig over at kunne forlænge udstillingen og byde endnu flere velkommen i julen.