Slut med udskældte vandbassiner i Assentoft

Randers Kommune stopper nu med at køre forurenet overfladevand fra Nordic Waste til det midlertidige bassin i Assentoft.

Det skriver Randers Amtsavis.

Ifølge kommunen er der ikke længere behov, og kørepladerne ved bassinet er nu fjernet.

Bassinet blev taget i brug tilbage i januar, da mængder af regn og smeltevand oversteg kapaciteten tæt på katastrofeområdet ved Nordic Waste-grunden i Ølst.

Trods massiv lokal modstand og over tusind protestunderskrifter blev bassinet etableret som en nødløsning.

Nu skal det resterende vand renses, når et nyt anlæg ved Nordic Waste står klar.